Jeg er i chok!
Viasat har købt rettighederne for næsen af TV2, hvorfor NFL ikke længere vil blive vist på Zulu. TV2 har vist et år tilbage på den nuværende kontrakt – så vi får da et år mere med Falkeøje og NFLming.
Nu har jeg lige brokket mig over Tour de France og hvordan det ikke er det samme uden Mader og Leth. NFL vil heller aldrig nogensinde blive det samme uden vores elskede værter. Uanset hvem Viasat disker på med, så vil det bare ikke være godt nok. Så kan man da kun håbe at det sender kampene med amerikanske kommentatorere. Men det er jo nok også utopi.
Hvad der er meget mere mystisk er, at TV2 ikke selv melder ud omkring dette emne. Der er en del snak på TV2s forum – og masser af snak om censur i indlæg om emnet. Men intet konkret fra TV2 selv. Der er dog tale om ret vedholdende rygter på diverse fansites og debatforummer. Man skulle tro, at hvis der ikke var noget om det, så ville TV2 mane alle rygter i jorden én gang for alle.
Det er en sort dag for NFL i Danmark 🙁