Sådan helt tilfældigt fandt jeg lige ud af, at Anja havde tagget mig. Det vil sige at hun blandt andre har udvalgt mig til at udføre en opgave. Det er den samme opgave som jeg har set rundt omkring på diverse weblogs de seneste uger. Opgaven går på at:
1. Tage den nærmeste bog.
2. Slå op på side 123.
3. Genfortæl sætning 5 og tre sætninger frem.
4. Send videre til yderligere 5 personer og husk at angive hvem der har “tagged” dig selv.
Øh ok så. Nu ligger der faktisk to bøger på mit bord… præcis lige langt væk. Hvad gør man så?
Nærmeste bog #1:
“Failure is not an Option” af Gene Kranz, former flight director, NASA.
Slår man op på side 123 kan man fra sætning 5 læse:
This was about as clear as a job description will ever get. So the flight director no longer shared authority. He was now the guy in charge.
Bogen er lige landet på mit bord og jeg har overhovedet ikke læst i den. Så jeg aner ikke hvad han snakker om 🙂
Men Gene Kranz, portrætteret af skuespilleren Ed Harris i filmen Apollo 13, var i mange år den ansvarlige i kontrolrummet i Houston. Og det må om noget lederjob være et, hvor margin for fejl er meget, meget lille. Hvilket måske også antydes i titlen på bogen.
Nu er en opgave som denne jo en form for kædebrev, hvilket jeg er modstander af. Og desuden er der slet ikke fem weblogs jeg kan sende den videre til, for de oplagte ER allerede tagget. Så i stedet for at sende den videre kan I få et citat fra den anden bog der også ligger på mit bord.
Nærmeste bog #2:
“It’s Your Ship. Management Techniques from the Best Damn Ship in the Navy” and Captain D. Michael Abrashoff.
Side 123 sætning fem og frem afslører:
Time after time, Benfold outperformed Lake Champlain. Actually, I didn’t consider it rivalry; I didn’t have any rivals. I was in competition only with myself, to have the best ship we possibly could.
Den bog har til gengæld ligget her et stykke tid, men jeg har bare ikke haft tid til at læse den endnu. Så her aner jeg heller ikke hvad han snakker om 😀
Men bogen handler om hvordan man transformerer et middelmådigt skib med en umotiveret besætning til et super skib med en top motiveret besætning.
Jeg lover dog at komme med nogle anmeldelser så snart jeg FÅR tiden til at læse dem. De ser nemlig begge utrolig spændende ud og jeg forventer at kunne drage noget værdifuld lærdom ud af dem. Det er ligesom derfor jeg har købt dem 😉
Det ligner helt sikkert et par spændende bøger !
Jeg går ud fra at når du beskæftiger dig med ledelse indenfor f.eks. militær, så har du også læst “It doesn’t take a hero”, biografien om general Norman Swarzkopf ?
Den bog er min helt klare favorit, bla. fordi den giver læseren et godt indtryk af hvor mange facetter der egentlig ligger i ledelse.
En anden rigtig god bog, som på en mere jordnær måde beskriver mange af de samme principper, er “Operation Bøllebank”, af Lars R. Møller.
Begge bøger omhandler ledere som er hamrende dygtige indenfor deres arbejdsområde.
I begge tilfælde drejer det sig dybest set om evnen til at træffe vanskelige beslutninger, som på een eller anden måde er begrænset af ydre påvirkninger (i Swarzkopfs tilfælde en begrænsning i form af den kultur, han er blevet placeret i, og hvor han skal udføre sit job. I Møllers tilfælde begrænsninger som f.eks. FN og lokale ledere lægger i vejen, og som Møller er nødt til at sætte sig ind i, for at kunne manøvrere sig udenom).
Og i begge tilfælde drejer det sig om karismatiske ledere, som i dén grad formår at motivere deres folk, og få dem til at yde over evne.
🙂
Jeg har ikke læst nogen af de bøger du nævner der. Faktisk ved jeg slet ikke hvem ham den anden gut er 😉
Men jeg kan da ikke afvise at jeg vil tilføje i hvert fald den første bog til listen over bøger, som jeg skal have læst 🙂
Swarzkopf’s biografi kan helt sikkert anbefales !
Men det kan Lars Møller’s bog også i høj grad !
Lars Møller beskrives som:
“et dansk svar på pansergeneral Patton: kampvognsmand, macho med stort M, cigarrygende, sort bælte i karate og meget kontant i sine udtalelser”.
I 1994 blev han kendt for under tjeneste i eks-Jugoslavien, at have reddet mere end 100.000 flygtninges liv i den bosniske by Tuzla, hvor han var chef for en kampvognsenhed, som operede under en nordisk fælles bataljon, som opererede under FN-kommando. Under ildkampen, som fandt sted aftnen den 29. april 1994, kæmpede han med heltemod og enestående lederevner imod en bosnisk-serbisk paramilitær milits, som ville indtage Tuzla og begå krigsforbrydelser, men Lars Møller nægtede at overgive sig og førte sine kampvognsenheder med et godt eksempel. Lars Møller blev i Danmark og i dele af omverden kendt for sin enestående og ekstraordinære indsats, som hævede Danmarks anseelse i udlandet og hans heltemodige bedrifter med sine soldater blev bragt på forsiden af flere af verdenens aviser, fordi at ildkampen var den første danske soldater havde deltaget i siden besættelsen og som var den første operation hvor de Forenede Nationers fredsbevarende styrker havde beskudt med tunge våben.
Det blev den største danske militære træfning siden 2. verdenskrig.
Bla. blev et ammunitionsdepot ødelagt, og man anslog at den serbiske milits havde mistet mindst 150 mand, mod ingen danske tab.
De danske kampvogne udviste dermed både nul-tolerance, og en noget større kampvilje, end FN ellers havde demonstreret. Efterfølgende forsøgte FN at begrænse de danske kampvognes handlingsområder, men det ville Lars Møller ikke acceptere.
Faktum er at siden træfningen blev danske kampvogne aldrig angrebet af den serbiske milits.