Obama har udråbt sig selv som vinder af demokraternes primærvalg. Clinton har ikke helt trukket sig endnu. Det kunne de da bare have gjort dengang jeg offentlig gav min støtte til Obama midt i maj… for så vidste alle da at det var afgjort!?! 😉
Men nu er spørgsmålet så om Clinton vil stille op som Obamas vicepræsident – og om Obama overhovedet vil have hende på den post.
Som jeg ser det, så hænger det helt basalt sammen med USAs villighed til forandring. Det kan barberes ned til om:
1. Er USA overhovedet klar til en afro-amerikansk præsident?
2. Er USA overhovedet klar til en kvindelig (vice)præsident?
Hvis ikke de er klar til nogen af delene, så bliver kombinationen af Obama og Clinton det største taberhold i verdenshistorien. For så har det konservative hvide (religiøse) amerika kun én reel kandidat at stemme på, nemlig McCain.
Omvendt, hvis USA er klar til de store forandringer, som vil teamet med Obama og Clinton være perfekt ikke mindst symbolsk.
Jeg tror det bliver alt afgørende om folkene bag Obama præcis ved hvilken vej vinden blæser. Hvis det er forandringens vej, så skal han have Clinton som næstkommanderende.
Hvis ikke, så skal han ud og finde en god, kristen, krigsveteran med ren staffeattest, som ikke har røget hash og som er en god far samt ikke mindst… er hvid… som hans næstkommanderende.
Det bliver spændende at se hvad der sker…
Jo mere jeg tænker over det, tror jeg faktisk at det ville være en dårlig idé for Obama, at byde Clinton ombord som vicepræsident – for jeg tror ikke på, at hun ville affinde sig med rollen som “No. 2”.
Nej – det tror jeg også du har ret i. Hun vil være #1. Og jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt hun bare er magtliderlig eller det er fordi hun vil bevise noget… overfor sig selv, sin mand eller Lewinsky 😉
Hmmm… har lige læst at Obama interviewer flere militære topfolk i jagten på en vicepræsident. Jeg tror ikke det bliver Clinton der får tilbudt jobbet.