Det er blevet tid til at gøre opmærksom på, at ingen kommentarer publiceres automatisk på min blog. Det gør de ikke fordi der findes en del mennesker, der ikke har bedre ting at give sig til, end at skrive tåbelige kommentarer på diverse blogs. Og så findes der bots som auto-poster alt mulig spam. Og ingen af delene ønsker jeg vist her.
Til gengæld vil jeg gerne have relevante og nogenlunde velformulerede kommentarer fra folk der tør stå ved hvad de siger. Dem kommer der da heldigvis også mange af.
Man behøver ikke være enig med mig. Men man behøver at oplyse sit navn og man behøver også at have en valid email. Så kommentarer fra “Klaphatten” med afsender duerennar @ hotmail.com bliver slettet. Ingen undtagelser. Uanset hvor enig eller uenig jeg så måtte være i kommentaren indhold.
Ok…. Det lyder egentlig rimeligt nok meeen….. Jeg håber da ikke det var pga. min mail du ikke viser mit indlæg….. i så fald undskyld!
Når man i sit indlæg benytter vending som:
“Men arrangørerne af Bon Jovi i Danmark – med Leif Bressum i spidsen – slår da alle rekorder i uduelighed… med mange længder.”
“Hvis ikke du magter opgaven, så hold dig til at arrangere tante Olgas 70-års fødselsdag. Klaphat!”
må man forvente en reaktion i samme tonefald. Da jeg hverken ønsker eller forventer et svar på mit indlæg på min personlige mail, valgte jeg i stedet at benytte mail-adressen som en lille “overskrift” i samme sprog som du benytter i dit indlæg.
Jag kan også forstå at mit indlæg kunne være tåbeligt eller min formulering være forkert. Det vil jeg ligeledes gerne undskylde, men det skyldes nok min manglende uddannelse.
Og endelig: Jeg står gerne ved hvad jeg har sagt!!!!
Du kan jo poste mit inlæg nu hvor du har min “rigtige” email.
Til sidst skal jeg lige høre om man må kalde dig (ikke at jeg har eller vil) en “klaphat” eller om du har patent på det?
Jeg ønsker ikke at støde nogen, hvilket jeg ej heller mente mit indlæg om Bon Jovi koncerten gjorde, men at du angriber en mand som du gør og så ikke poster mit inlæg pga. en email adresse som du dybest set ikke har noget at bruge ti, og ingen andre end dig kan se – det er sgu for tyndt.
Simon Tougaard
Hej Simon og velkommen til.
Mjah. Du var bare den sidste i en lang række af folk der har skrevet kommentarer uden “gyldig afsender” og/eller brugernavn. Så jeg tænkte at nu måtte jeg hellere helt generelt lige gøre opmærksom på hvilke regler der gælder.
Jeg er enig i at jeg som udgangspunkt ikke har noget at bruge din email til. Men når man som nogle gør skriver svinske kommentarer (din var ikke en af dem) og underskriver sig med “Den snuskede fætter” og en email i retning af “jeghaderdig@ligegyldig.dk” – så tolker jeg det som om man ikke vil stå ved det man siger.
For at undgå flame-wars og andet af internettets mindre flatterende trends så afviser jeg blot alle kommentarer, hvor disse formalia ikke er opfyldt.
Jeg vil gerne poste din kommentar, men den er som du kan gætte blevet slettet. Men hvis du gider skrive den igen, så skal jeg gerne poste den… og give dig svar på tiltale 😉
Et luksusproblem! Du får i det mindste nogen kommentarer, mens jeg næste ikke får nogen på min blog 🙁
Måske fordi din blog er fyldt med skarpe holdninger, mens min er mere handler om tørre ting som privatøkonomi og den slags.
Mjah. Det er jo et tveægget sværd. På den ene side vil jeg gerne have kommentarer, men jo mere populær bloggen bliver, jo flere tåbelige af slagsen kommer der også.
Jeg tror så ikke det er holdningerne i sig selv der skaber kommentarerne. Det er nok nærmere det personlige aspekt. Det tror jeg i hvert fald selv.
Ok jeg formulerer mig også provokerende en gang i mellem. Men jeg tror stadig at det, at man fornemmer, at man kommunikerer med en person gør forskellen.
Når jeg sådan lige hurtigt surfer forbi din blog så virker den meget lidt personlig. Jeg synes det er svært at fornemme om det er dig personligt der driver siden, eller det er en organisation/virksomhed. Og det tror jeg afholder en del fra at kommentere.
Jeg tvivler på at det er indholdet. Der må være mange der har en mening om dine emner også. 🙂
Det er nok ikke helt forkert. Måske skulle jeg prøve at give den et lidt mere personligt touch.