Spring til indhold

Sidste dag…

I dag – fredag d. 26. september – er min sidste dag hos Søren Jensen a/s. Det føles godt nok underligt.

I mere end 3 år har jeg været i firmaet som i sin tid var de eneste, der kunne se fornuften i at ansætte en arbejdsløs akademiker uden baggrund direkte inden for faget. Og det har været en vild rutchebanetur… dog mest i starten. Indtil vi fik “opgraderet” IT fra at være brandslukning til at være understøtning for forretningen. Indtil vi blev førende indenfor ingeniørbranchen mht. 3D løsninger på bygningsprojekter.

Så det er både med spænding og lidt vemod at jeg tager på arbejde på min sidste dag. Søren Jensen har altid været godt sted at være, og ikke mindst at lære. Og jeg har edermame lært og udviklet mig meget de seneste år. Det havde unægteligt været nemmere at forlade jobbet, hvis jeg havde været helt vildt træt af det.

Men jeg ser omvendt også frem mod de nye udfordringer der ligger foran mig. Med de ambitioner og drømme jeg har, så ligger mit nye job som en helt åbenlys sti at følge. Det bliver nok sikkert en endnu vildere rutchebanetur – og det glæder jeg mig meget til.

Jeg kan med sindsro og god mavefornemmelse forlade Søren Jensen. Min efterfølger er godt inde i de basale ting så firmaet styrter ikke sammen den første dag jeg er væk. Så nu er der næsten kun tilbage at nyde den sidste fredagsøl, der med sikkerhed vil blive indtaget et sted i Århus efter fyraften…

6 tanker om “Sidste dag…”

  1. Jo tak Leif… jo tak 🙂

    Det med øl blev også lidt “nemmere” efter at jeg fik overrakt en bryllups- og afskedsgave fra kollegerne. En stor kurv fyldt med specialøl og kød. Yes… kød!
    En af kollegernes mand er direktør i et stort slagteri, så han havde personligt udvalgt omkring 5-6kg rigtig fint oksekød.
    En rigtig mandegave… kød og øl 😀

  2. “Vi” kommer gerne og spiser med, for I kan da ikke tåle alt det kød alene, for slet ikke at tale om at drikke de øl alene!!!!!! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *