Hvad skal der til for at få succes med en forening? Der er næppe noget helt endegyldigt svar, men baseret på mine egne erfaringer fra Amanogawa kommer her min liste med ting, som jeg mener du skal tænke over.
Rigtig mange foreninger kommer ikke rigtigt længere end den stiftende generalforsamling. Der sidder måske en 5-7 entusiaster og nørder med deres lille niche, men det er så også det. Foreningen vokser ikke og stort set ingen aner de eksisterer.
Hvad gør man så?
Jo, nu skal du høre…
1. Betragt din forening som en forretning
Hold op med at gøre noget for dine blå øjnes skyld. Der er udgifter der skal betales eller materialer der skal indkøbes. Hvem skal betale for det? Det skal medlemmerne af din forening via deres kontingent naturligvis. Så jo flere medlemmer du har, jo mere økonomisk frihed har du, og jo større er sandsynligheden for, at din forening også til næste år kan lave det, som I brænder for.
Få sammensat en handlekraftig bestyrelse. Få lavet et organisationsdiagram og find ud af hvem, der er ansvarlig for hvilke områder, og kom så ud over stepperne. Der skal hverves medlemmer (kunder), der skal opbygges en identitet (et brand) og I skal have gjort opmærksom på jeres eksistens og jeres produkt.
Det var noget af det første vi gjorde i Amanogawa efter jeg trådte ind i bestyrelsen i sin tid. Og vi har ikke kigget os tilbage siden.
2. Vær der, hvor dine kunder er
Hvis alle dine kunder bruger 5 timer om dagen på Facebook, så skal du også være på Facebook. Hvis alle dine kunder spiller petang nede i ældrecenteret, så skal du også være i ældrecenteret. Det giver næsten sig selv. Men af uforklarlige årsager, så sker det bare ikke altid ude i foreningerne. Mange hænger stadig fast i den “gode gamle” metode med, at hænge nogle ubehjælpelige plakater op nede i Brugsen. Den holder bare ikke i år 2009.
I Amanogawa har vi stor succes med vores fanside på Facebook, og AmanogawaTV på YouTube. Det hjælper naturligvis også at vi ligger godt på Google 😉
Vores kunder er unge aktive mennesker der befinder sig online en stor del af tiden. Derfor laver vi stort set ingen offline marketing længere.
3. Værdibaseret ledelse
Det lyder stort og fancy. Det er det egentlig ikke. Men det kræver mod.
Bestyrelsen skal sætte sig ned og finde ud af hvilke værdier jeres forening bygger på. Og så skal I være tro mod dem, også selvom nogen brokker sig. Der fejler langt de fleste nemlig. De har muligvis nok formuleret et værdiggrundlag, men intet føres fra papiret og over i reelle handlinger. Den slags kalder jeg værdiløs ledelse!
Lad mig give et eksempel.
I Amanogawa vægter vi traditionerne og indstillingen fra bushido meget højt. Det betyder, at vi forventer, at folk er ydmyge overfor, at de træder ind i en klub, hvor nogen har brugt rigtig mange år på at tilegne sig viden og erfaring, ligesom vi forventer, at man kan finde ud af at opføre sig ordenligt. Det er der nogen – specielt børn – der slet ikke magter i dag.
Det sker at vi får medlemmer ind, som er små konger, der er vant til at råben, skrigen og skaben sig åndsvag automatisk giver dem deres vilje hver gang. Den indstilling gør vi meget kort proces med hos os.
Ja, vi har verfet et medlem ud af klubben fordi han bare ikke kunne forstå, at det ikke var ham, der bestemte. Og stiller man sige ned på gaden og råber: “F*ck Amanogawa” fordi man er utilfreds med, at man ikke får sin vilje, så udløser det en enkeltbillet ud af klubben – og det med lyntoget. Det tog få sekunder at ringe til vedkommendes forældre og meddele dem, at deres søn hermed var ekskluderet af klubben.
Du drømmer ikke om hvor stor respekt det giver blandt de tilbageværende medlemmer, at vi ikke finder os i den slags pis. At vi rent faktisk sætter kompromisløs handling bag de fine ord om respekt og ydmyghed. Det kræver naturligvis modet til at tage opgøret med dem, der ikke kan eller vil indordne sig.
4. Prioritér din tid
Vurdér hvad du bruger din tid på. Der er kun 24 timer i døgnet, og mange har fuldtidsarbejde som hovedbeskæftigelse. Så den tid du bruger på din forening skal være givet godt ud. Hold op med at gøre noget for to flasker rødvin og lidt kørselspenge.
Amanogawa stiller gerne instruktører til rådighed til diverse arrangementer. Men det skal enten give flere medlemmer i klubben eller kroner i kassen. Ellers kan vi ikke bruge vores tid på det. Det kan virke kynisk, men vi er nødt til at bruge vores tid der, hvor den gør mest gavn.
5. Tro på det!
For alt i verden… tro på, at det du gør er det rigtige. Som den gode Thomas Rosenstand sagde i et podcast for nyligt, så “få dig nogle fjender“. Du kan aldrig gøre alle tilfredse alligevel, så hold op med at forsøge.
Beslut jer for en stil, en holdning eller et værdigrundlag og så rul med det. Nogen vil elske det, og andre vil hade det. Lad dig ikke bringe ud af fatning, bare fordi nogen er uenige og synes, at tingene skal være på en helt anden måde. I det mindste har de en holdning til dig og din forening.
Jeg er fuldstændig enig med Rosenstand i, at hvis du ikke har nogen “fjender”, så er din profil ikke skarp nok. Det værste der kan ske for dig og din forening er nemlig, at I bliver anonyme og uden holdning. Den slags vingummibamser er der ingen der tager notits af.
Nu er det ikke meningen at dette indlæg skal være én lang trutten i eget horn over Amanogawa. Men vi har gjort alle de ting jeg nævner her, og klubben kører i dag bedre end nogensinde før. Og det er svært at argumentere imod resultater 🙂
Jeg håber du kan bruge nogle af disse erfaringer i din forening (eller forretning).
Rigtig godt, og helt sikkert har et par gode råd at blive mindet om – og forresten, fin blog! Især det med at holde fokus på værdierne er noget man bør tænke meget over, da det helt sikkert er her mange sejler ud på dybt vand.
Godt eksempel med Amanogawa – vær du lykkelig for at du ikke skulle bruge tiden på ældrecentret 😉
Jeg takker. Dejligt at høre at mine erfaringer kan bruges rundt omkring 🙂
Hej Jan. Jeg har faktisk været nede og træne hos jer i Vejle før jeg flyttede nordpå. Jeg har faktisk overvejet ret kraftigt at starte en hypnose forening, men har endnu ikke turdet tage skridtet. Rart at høre lidt om dine erfaringer…
Tjah, som formand for Amanogawa Fighting & Fitness kan jeg jo kun bakke op om alt hvad Jan her skriver.
Vi ER benhårde i vores politik i klubben, og selvom der ind imellem smutter nogle potentielle medlemmer, fordi vi ikke er villige til at gå på kompromis, så får vi mere og mere succes.
Vi kan jo se direkte på medlemsantallet, på de timer det enkelte medlem lægger i træningslokalerne, på deltagelsen i sociale aktiviteter, og selvfølgelig ikke mindst på klubbens økonomi, at vi gør det rigtige.
Men eet af kernepunkterne her, er altså også at klubbens bestyrelse er ENIGE om hvordan tingene skal køre.
Hvis man sidder med en bestyrelse hvor halvdelen er hårde i politikken, og den anden halvdel gerne vil tilfredsstille alle, så fungerer det ikke.
I det øjeblik bare nogle få forslag fra den målrettede side bliver skudt ned, og mæhæ’ernes politik skinner igennem, så vil klubbens ledelse fremstå som værende famlende og usikre.
At køre klubben så målrettet og stilsikkert, og samtidig have en sund forretning, er for mig en fornøjelse.
Og skulle jeg en dag stå uden et arbejde, så ville jeg ikke være usikker ved at starte et lille firma efter samme overordnede model.
Fint indlæg – jeg kan især godt lide den del omkring det at betragte foreningen som en forretning – det gør beslutninger m.m. meget mere målrettede og ikke mindst målbare
Strategen,
Ja, resultaterne af beslutninger bliver helt klart målbare.
Men for at køre så benhårdt som forretning, er man også nødt til at anlægge et lidt kynisk syn på medlemmerne. Og lige netop den del, tror jeg at mange foreninger vil strande på, da man mange steder jo ser medlemmerne som sine venner.
Og kører man forretningsmæssigt, så skal man også være klar over at der ind imellem skal træffes beslutninger som ikke alle “vennerne” bliver lige glade for.
Jeg har haft diskussionen omkring f.eks. vore gradueringer, hvor vi selv stiller med et dommerpanel, som afgør om medlemmer består deres bælteprøver.
En udenforstående mente at selvfølgelig lod jeg da så mine medlemmer bestå, for ellers meldte de sig jo ud af klubben, og så stod jeg der uden medlemmer.
Han var fuldstændig himmelfalden, da jeg forklarede ham at jeg da ind imellem dumper elever. Selvfølgelig kan jeg risikere at miste et medlem (eller en ven) her og nu, men til gengæld bevarer jeg en vis standard i klubben som helhed. Og på sigt giver det flere medlemmer, end det medlem som smutter her og nu.
Det kom helt bag på fyren at man kunne se SÅ forretningsminded/kynisk på at køre en forening, fremfor at forsøge at holde sig gode venner med alle de medlemmer man allerede har.
Hvis man fra starten lægger den linie, så er det intet problem. Men jeg kan forestille mig at en omstilling, ude i eksisterende foreninger, kan give nogle dønninger.
Interessant indlæg!
Især synes jeg at råd # 1&2 virker så super logiske og alligevel så geniale det jo næsten gør ondt.