Farscape

Langt om længe er jeg også nået så langt, at jeg har opdaget TV serien Farscape. Det er vel egentlig også på tide hvis vi tager i betragtning, at serien kørte fra 1999 til 2003. Jo, jeg har godt vidst, at serien eksisterede, jeg har bare aldrig fået set noget af den. Indtil lige inden Jul, hvor jeg tog mig sammen og købte Farscape the Complete Collection på DVD. Den indeholder alle fire sæsoner samt den afsluttende TV film, Farscape The Peacekeeper Wars – og ikke mindst seks DVD skiver med ekstramateriale.

Australsk dukke sci-fi?
Det første der slog mig var, at serien faktisk er australsk, og ikke amerikansk, hvilket sjældent er godt, når vi taler om TV.
Det andet der springer i øjnene er, at serien ikke bare indeholder aliens, som er skuespillere i latex og gummi-make-up. Der er også alien puppets – altså fjernstyrede mekaniske dukker. Det skyldes at det er Jim Henson der står bag showet, og Henson og han firma har også lavet Muppet Show, Fraglerne og et hav af andre produktioner, der har med dukker at gøre.

Australsk dukke science-fiction?
Det må da være det ringeste TV nogensinde?
Nej, det er det på forunderlig vis ikke. Faktisk har Farscape en helt unik og speciel charme som gør, at man bare er nødt til at se nogle flere afsnit. Man glemmer lynhurtigt, at et par af de regelmæssige karaktérer i serien er dukker. Det er noget af det mest mærkværdige, nyskabende og forunderlige sci-fi, jeg længe har set.

Godt nok bliver de nogle gange lige lovlig kreative med deres dukke-aliens i serien. Nogle gange kammer det over. Andre gange, hvor vores faste karaktérer er i knibe, så løses problemet ved, at én af dem udbryder:

“Hov, forresten, så har jeg lige den her helt vildt unikke og fancy evne, der lige præcis kan redde vores røv ud af denne situation. Det er en totalt nice evne, som kunne have reddet os 100 gange tidligere, men der gad jeg ikke lige nævne noget om det.”

Forfatterne har ikke altid haft lige meget tid til at finde på noget bedre – desværre. Det sker et par gange i serien, men det er ikke noget der trækker helheden ned i alt for høj grad.

Plottet
Farscape handler om astronauten John Crichton (eneste amerikaner i serien), der ved et uheld bliver suget igennem et ormehul i universet og ender ovre i den anden ende af galaksen. Her søger han tilflugt på rumskibet Moya, som for det første er et biologisk rumskib, og for det andet styres af en samling ex-fanger. Det siger næsten sig selv, at The Peacekeepers, som fangerne er stukket af fra er utilfredse – hvilket betyder, at Moya og hendes beboere er på konstant flugt hele serien igennem.

Det går over stok og sten med det ene absurde eventyr efter det andet, men med en stor portion humor, der ofte foregår under bæltestedet. Det er temmelig morsomt. For eksempel i det afsnit, hvor tre af hovedpersonerne bytter krop. Hvad gør den mandlige hovedperson, da det går op for ham, at han nu befinder sig i den kvindelige hovedpersons krop? Han åbner blusen en ryster med brysterne… hvad ellers? Og da han bliver opdaget er hans respons: “What? I’m a guy!”
Lige præcis! 😀

Konklussionen
Jeg kan sagtens anbefale Farscape til alle, der ikke er nybegyndere indenfor sci-fi. Jeg tror man lige skal kende til genren generelt før man uden videre accepterer dukker som en del af de faste karaktérer. Men kan man abstrahere fra det – og det er ikke svært når det er lavet så godt, som Farscape er, så er det faktisk en ganske udemærket serie. Specielt er den ikke så blankpoleret, som de amerikanske serier ofte er. Verden er alt andet, end sort/hvid i Farscape og der bandes en del. Det bliver dog aldrig sci-fi på højde med de største i branchen, men det er i høj grad en værdig udfordrer.