Militaristisk optimering

Jeg har for nylig læst bogen:
“It’s Your Ship. Management Techniques from the Best Damn Ship in the Navy“.
Bogen handler om ledelse og er skrevet af en tidligere kaptajn på skibet USS Benfold, som er en del af den amerikanske stillehavsflåde.

Ud over, at Abrashoff brød stort set samtlige regler – skrevne såvel som uskrevne – i den amerikanske flåde, så lykkedes det ham samtidig at opbygget en samlet og effektiv, flydende kampenhed. Men han gjorde altid én ting mere, som er det vigtige i sammenhæng med dette blog indlæg.

Han sagde:

Hvordan kan jeg spare skatteyderne for nogle udgifter?

Den lader vi stå et øjeblik…
Eventuelt “røde læsere” skal lige have tid til at udføre Heimlich manøvren… nu hvor de helt sikkert har fået et eller andet galt i halsen.

Spare? Udgifter?
Kaptajn Abrashoff var naturligvis bevidst om, at hans fornemmeste opgave var at sikre, at skibet til hver en tid var så kampklart som muligt. For at opnår det udfordrede han alt og alle på holdning, traditioner og “sådan har vi altid gjort…”-mentaliteten, som også gennemsyrer det amerikanske militær.

Det viste sig hurtigt, at der var et kæmpe effektiviseringspotentiale i at lade være med, at gøre tingene sådan, som en eller anden teoretiker inde i forsvarsministeriet havde “udregnet” man skulle gøre. Hans egne folk vidste i mange tilfælde meget bedre, hvad der virkede, og deres metoder spredte sig hurtigt til andre skibe i flåden.

Der findes åbenbart en gammel marinetradition i stil med, at hvis en samling af skibe skal i havn, så er det skibet med den øverstkommanderende admiral, der skal sejle først i havn?
Det pladder nægtede Abrashoff at følge, for han ville hverken spilde tid, brændstof eller skatteydernes penge på at vente på admiralens skib.

Da USS Benfold på et tidspunkt skulle have udskiftet nogle “møtrikker” – på hele skibet, gad Abrashoff heller ikke vente i adskillige uger på, at den amerikanske version af “Statens Indkøbscentral” kunne levere deres elendige møtrikker, som rustede for et godt ord. Så han købte nogle billigere, bedre og rustfrie møtrikker hos en lokal forhandler og var tilbage på havet 3 uger før tid… og under budget. Sådan!

Sjovt nok, så var der sjældent brok fra Abrashoffs overordnede, for USS Benfold performede alting over forventet, og slog alle rekorder og benchmarks, som de blev målt på.

Supertankeren Danmark
Det faktum at en offentligt ansat leder, som en flådekaptajn jo reelt set er, kan sætte sig ned og kigge på hans eget lille område, optimere, effektivisere og spare penge, samtidig med, at han skaber det bedste skib i hele flåden, står jo i blændende kontrast til den gennemhullede supertanker vi kalder Danmark.

På vores “skib” er der ikke én eneste offentlig ansat der nogensinde kunne finde på at tænke på at spare på udgifterne, sådan helt af sig selv. Ikke én eneste politiker overvejer, hvordan vi på ægte vis kunne bruge færre penge.

Alt hvad der skrives og høres handler om “mere”.
Flere afgifter, højere skatter, mere velfærd, flere offentligt ansatte, mere dit og mere dat. Mere, mere, mere.

Men I løber snart tør for andre folks penge…
Og så går skuden ned… med mand og mus.

Måske det var på tide at nogen fik hovedet ud af en vis r*ven, vågnede op til de barske realiteter og fik skiftet mindset, så vi kunne holde os flydende lidt endnu?