Nu antager det efterhånden fuldstændig farceagtige dimensioner mht. det midtsøgende borgerlige parti Ny Alliance. Således er Malou Aamund i dag hoppet over til Venstre.
Der kan kun drages én konklusion af den seneste tids tiltagende mere latterlige eskapader, der involverer NA folk. Spærregrænsen skal op til 5%!
Så slipper vi får alle de fæhoveder og minoriteter, hvis eneste formål er at sabotere folkestyret (Læs: Enhedslisten), eller som NA kandidaterne, som tydeligvis ikke helt ved, hvad de egentlig selv mener og tror på.
Et valg til Tinget er sgu ikke en billet til ballongyngerne i Tivoli. Det skal fandme tages lidt mere seriøst. Stiller man op og bliver valgt, så må man sgu holde ud og kæmpe for de værdier man gik til valg på. Tydeligvis ikke tanker som kendis-kandidaterne fra NA helt havde overvejet. For dem gjaldt det vist bare om at komme ind.
Men igen – hvis man kun har ét punkt på sin politiske dagsorden; nemlig at være imod Dansk Folkeparti, så kan jeg godt se at man kommer til kort, hvis man alligevel tvinges til at se de politiske realiteter i øjnene, og dermed er tvunget til at “lege” med netop dem, man ikke vil lege med.
NA – Never Again!