Det ser nu mere og mere ud som om, at Obama kommer til at vinde det amerikanske præsidentvalg i november. I hvert fald har han i dag øget sit forspring til McCain. Og som jeg vist har nævnt tidligere, så mener jeg at den bedste præsident for alle os andre ikke-amerikanere må være Obama.
Men meget kan nå at ske endnu. Men derfor kan vi jo godt tage en lille afstemning her på sitet omkring hvem DU synes der bør vinde valget over there.
Kan man stemme blankt?
Valget står mellem en gammel mand der overtager en træt administration. En administration der har så mange lig i lasten, at fire år mere vil være en pine for både os og amerikanerne. Og på den anden side, står en friskfyragtig (sagde jeg populistisk) kandidat der, set med europæriske øjne, er en katastrofe for den frie handel. Han mener at NAFTA skader USA og at WTO går for vidt. Hans grundholdnnig er, at der skabes amerikanske jobs ved at indføre importtold og andrer former for begrænsinger i den internationale samhandel.
Nå, jeg stemmer på Obama. Med et USA på vej til bankarot, kan det lige så godt foregå på en underholdende måde.
Jeg er meget enig i Søren Hardenbergs betragtninger omkring Obama.
Jeg har før på denne blog givet udtryk for min støtte til McCain, men jeg er kommet gevaldigt i tvivl efter valget af sarah Palin som vicepræsident kandidat.
Så fra at mene det er de to bedste kandidater i lang tid i et amerikansk valg, mener jeg nu at vi kunne bruge to andre 🙂 Men det får vi jo ikke….
Min stemme kan ikke gå til Obama, så en meget, meget usikker stemme på McCain fra min side.
Hvis jeg ellers kunne få lov til at stemme, ville jeg ubetinget stemme på Obama.
Jeg kan ikke helt afgøre med mig selv om jeg synes Obama skulle være specielt populistisk. Jeg tror dog bare, at USA for en gang skyld burde vælge en mand, hvis første indskydelse vil være at tænke/rationalisere sig frem, i stedet for blot at sende krigsmaskinen afsted pr. automatik.
Bare fordi man har været soldat i Vietnam betyder altså ikke, at man pr. automatik er kvalificeret til alle mulige jobs. Og da slet ikke præsidentembedet.
Men nu til noget helt andet. Har ham McCain problemer med armene eller skuldrene? Hvor ser det altid så komplet mystisk ud når han vifter med armene? Har I ikke lagt mærke til det? 😉
Efter sigende kan han ikke løfte armene op over skulderhøjde. Dette skyldes hans tid i en vietnamesisk fangelejr.