Spring til indhold

Pamper banker

  • af

Bankerne har i disse tider kronede dage. Og jeg har jo som bekendt ikke noget problem med, at man scorer kassen. Men jeg har noget imod at man scorer kassen på, at lave ingenting.

For mig at se, leverer diverse banker i dag en ret begrænset ydelse, og i visse tilfælde en endnu mere begrænset service. Ja jeg kunne fristes til at spørge: “Hvad laver I egentlig?”

For langt de fleste må der være tale om, at banken opretter en fiktiv pengesæk i deres computersystem, som lønnen kan gå ind på. Så kan man bruge sit dankort til, at få penge ud af sækken igen. Din bank er stort set ikke indvolveret overhovedet. Så med mindre du lægger lån om i huset, i hvilket tilfælde en stardardiseret og automatiseret proces går i gang, så laver din bank egentlig ikke dagens gode gerning for dig.

Og så er der jo hele rente farcen. Det koster kassen at låne penge i banken, men får du nogen renter når du låner banken penge? Næppe!

Så hvordan kan det være, at bankerne leverer det ene rekordresultat efter det andet? Hvordan fanden kan Danske Bank tjene 18 milliarder? På ingenting?? Så har man sgu bare for aggressiv en gebyrpolitik… det skider jeg på.

Derfor må jeg som kunde i Sparbank Vest se med tilfredshed på, at de leverer et dårligere resultat i år. Det må jo betyder, at vi kunder ikke bliver røvrendt (særlig meget) af sindsyge gebyrer. Eller naturligvis, at de er elendige til at administrere alle de gebyrer de opkræver. Men jeg synes nu ikke det er så galt igen.

Jeg vil derfor forblive kunde i Sparbank Vest og købe aktier i Danske Bank. Så kan jeg score kassen på, at I andre bliver brandbeskattet med gebyrer for at få jeres løn udbetalt :mrgreen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *