Spring til indhold

Slusen åbnet for tudefjæs…

  • af

Arbejdsskadestyrelsen har åbenbart nu åbnet for, at museskader kan anerkendes som arbejdsskader. Sådan noget pladder!

Nu går der nok ikke længe før alle vil have kæmpeerstatninger fordi de ikke kan finde ud af at bruge en mus. Tag jer sammen!

En tømrer kan sgu da heller ikke få erstatning bare fordi han hele tiden hamrer sig selv over tommelfingeren. Så er det sgu fordi han er dårlig til at bruge en hammer. Så man han enten lære at bruge hammeren ordenligt, eller han må finde noget andet at give sig til.

Hvad med cykelbuddet der hele tiden vælter fordi han er elendig til at køre cykel? Skal han også have millionerstatning? Gu’ skal han ej. Han skal lære at cykle!

De fleste ville nok hurtigt ændre adfærd, hvis de var den føromtalt tømrer eller cykelbuddet. Men hvorfor er der så til stadighed folk, der laver tilsvarende tåbeligheder når de får en mus i hånden? Tag dog ansvar for jer selv. Hold pauser. Stræk ud. Dyrk motion! Jeg har selv arbejdet med computere og mus nærmest siden det blev opfundet og jeg fejler sgu ikke noget.

Men det ER jo altid nemmere at skyde ansvaret fra sig og prøve om man ikke kan hæve en milliongevinst samtidig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *