Spring til indhold

Sygt arbejdsmarked

Danmark mister konstant konkurrenceevne i forhold til resten af verden. Det er der vist intet som helst nyt i.

Da jeg i dag læste om “retten til erstatsningsferie”, så kunne jeg derfor også kun ryste på hovedet. Jeg burde være forarget og overrasket, men det er jeg overhovedet ikke. Det er dybest set ikke nogen overraskelse, at vi i Danmark er nået så langt ud.

Ferie og sygdom
I Danmark har du ret til 5 ugers ferie.
De fleste lønmodtagere har efterhånden yderligere en ekstra uge i én eller anden afskygning, med mindre de arbejder i det offentlige, hvor hver eneste dag er en feriedag.

Fuld løn mens du holder ferie ved poolen eller bestiger et bjerg er et gode for dig som medarbejder, der gør, at du kan tage fri fra det hele uden at lide økonomiske tab.
Det er godt for dig og til dels også for din arbejdsplads, at du kan koble af og lade op, og vende tilbage til arbejdet igen med fornyet energi.
Det er også en omkostning, som din arbejdsgiver påtager sig.

Derudover, så får en stor del af lønmodtagerne også fuld løn, hvis de skulle blive syge. Det er for så vidt godt nok, da folk trods alt sjældent bliver (rigtigt) syge med vilje.
Fuld løn under sygdom er en slags forsikring for dig som medarbejder, at hvis du skulle blive syg, så kan du ligge og blive rask igen uden at lide økonomiske tab.
Det er også yderligere en risiko og en omkostning, som din arbejdsgiver påtager sig.

Hvad så, hvis jeg bliver syg på min ferie?
Surt for dig. Træls, men sådan kan det gå.
Ta’ dig en tudekiks og kom videre.

Hvis du vælger at tage til fremmede himmelstrøg og smæske dig i eksotiske madretter indtaget under alt andet end sanitære forhold, så er det dit eget problem, når din blegfede røv eksploderer i et festfyrværkeri af brune nuancer ud over tropehyttens ellers så fine bambusvægge.

Det er den risiko DU må påtage dig, når nu du får din fulde løn for at holde ferie.
Det er trods alt ikke din arbejdsgivers problem, at du bliver syg i din ferie.
Eller, det skulle man tro, synes jeg.

Men nej, det er åbenbart også din arbejdsgiver problem.
Så når du efter fem dage på dit luksushotel har ligget tudende i fosterstilling og haft ondt af dig selv, så kan du rejse hjem og veksle din selvødelagte ferie til erstatningsferie på din arbejdsgivers regning.

Erstatningsferie, jeg har sgu aldrig hørt noget så tåbeligt.
Hvad bliver det næste? Erstatsnings-weekend, hvis man bliver syg i weekenden?

10 tanker om “Sygt arbejdsmarked”

  1. Men eftersom retten til erstatningsferie tager afsæt i EU’s arbejdstidsdirektiv, så må “resten af verden” her tolkes som uden for EU – og altså være en kritik af EU og som sådan ikke DK alene.

    /Svigerinden

  2. Jeg kritiserer gerne EU også 😉

    Bare fordi retten til erstatningsferie kommer fra Bruxelles, så er og bliver det stadig komplet åndssvagt. Og jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt andre EU lande har indført noget sådan?

  3. Andre lande, som vi typisk sammenligner os med (Sverige, Norge, Finland og Tyskland) indførte reglerne om erstatningsferie, inden DK gjorde. I Sverige og Tyskland har lønmodtageren endda ret til erstatningsferie allerede fra 1. sygedag, hvorimod Norge og Finland minder mere om den “danske model”, hvor erstatningsferien først indtræder efter henholdsvis 6. og 7. sygedag.

  4. Rystende, ja måske. Og som Maria skriver, å er det her en EU ting. For det danske arbejdsmarkede har igennem mange år forhandlet sig frem til den løn og de goder om os lønslaver får for at passe vores arbejde. Og her er ferie, løn under sygdom og alt muligt andet regnet inde i den samlet ‘løn’.
    Så problemet er, når der kommer en ændring i lønnen ude fra. Når EU smadre den danske model og påfører arbejdsgiverne en ekstra omkostning. EU er gået fra at være et kapitalens projekt (læs: Stål % Kul Unionen) til at være et ræve rødt projekt, hvor der uddeles penge til højre og venstre.
    – Det er problemet!

  5. Det med erstatningsferie, hvis man bliver syg i ferien, må være det nye, for da jeg blev opereret i 2010 fik jeg også erstatningsferie, men det var kun fordi “man” på forhånd vidste at “man” ville være syg i ferien. I sådan et tilfælde, hvor man jo kun kan blive opereret når sygehuset har tid, synes jeg det er ok, men jeg tror alligevel ikke jeg synes det ok, hvis man som Jan siger frivilligt tager til et “usundt” land og bliver syg…….

  6. Jeg har ikke sat mig præcis ind i reglerne. Har hørt forskellige udlægninger efterhånden.

    Nogen siger det kun er hvis du er/bliver syg på den første rigtige feriedag, at reglen træder i kraft. Et andet sted jeg læste stod der intet om sådan en begrænsning.

    Det er i min optik også komplet ligegyldigt. Hele konceptet omkring erstatningsferie er dybt latterligt og skulle aldrig nogensinde have været indført. Hverken her eller andre steder.

  7. Man behøver ikke at tage til et “usundt” land for at opnå erstatningsferie – reglen herom gælder skam også herhjemme.

    Og det er ligegyldigt, hvornår du bliver syg i din ferie.

  8. Man burde istedet indføre “erstatningsarbejde”.

    Man har X antal arbejdsdage om året, og de skal opfyldes.
    Hvis man et år kommer ud med 0 sygedage, så har man overskud til at holde ferie det år.
    Har man 5 sygedage, må man holde ferie en uge mindre dét år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *