Og det er ikke en blond babe 😀

Der er tale om en blond øl på 6% fra det belgiske bryggeri De Regenboog. Den har en god og fyldig skumhat der dog hurtigt forsvinder. Duften er noget skarp og landlig… ja den lugter vel egentlig lidt af en lade (ikke mødding eller andet naturgødning hvis nogen skulle være i tvivl). Den er dyb gylden i farven men lidt flad i det. Smagen er ret skarp lige i starten med en let bitter eftersmag. Men det er smagen af humle der er meget gennemtrængende hele tiden og som fuldstændig drukner den lime smag som burde være til stede, da den er brygget med lime. Så alt i alt er dette ikke min nye favoritøl.