Her til aften var vi til ølsmagning hos Danisco. Medarbejderforeningen havde arrangeret en ekspert til at komme og fortælle og servere Belgiske kvalitetsøl. DET var stort 😀
Det er naturligvis ikke gået min næse forbi, at special øl er blevet vældig populært inden for de seneste år. Og dermed er der også dukket en kultur op, hvor man tager øllet ligeså seriøst som vin-entusiasterne tager deres vin. Men at det var på så højt et niveau anede jeg ikke. Og at der var SÅ stor forskel i smagen på nogle øl var også lidt overraskende. Det var faktisk helt vildt. Utroligt at vi i Danmark bare er lullet ind i smagløsheden med Carlsberg og Tuborg og deres heste-pis-bryg. Der er en meget større og bedre ølverden derude… og den skal nu udforskes.
Det var Brygshoppen der stod for arrangementet og det var kanon godt. Så nu skal jeg vist til at lure lidt på deres abonnementsservice. Så kan man købe en kasse blandet guf (øl) hver 3.-4. måned og få den leveret til døren. Så mangler jeg bare rigtige ølglas… så er der dømt høj øl stil 😆