Spring til indhold

Liefmans Abdis

Liefmans Abdis - en serie af klosterøl

Bryggeriet Liefmans blev grundlagt helt tilbage i 1679 i Oudenaarde i det østlige Flandern i Belgien. Så der er tale om øl fra et bryggeri med en lang, velkendt og respekteret tradition. Deres nyeste skud på stammen er deres serie af klosterøl kaldet Abdis. Der er 3 øl i denne serie. En blond, en Bruin og en Tripel.

Nu har jeg ellers i mange år sagt, at jeg ikke kan fordrage mørk øl. Den opfattelse har jeg på det seneste måttet erkende ikke holder. Specielt Liefmans bruin er helt forrygende. Ligesom den blonde variant er bruin på 6.5% og den har en frisk blomsteragtig aroma. Smagen er blød og afrundet og øllen har som de fleste mørke øl en dyb mørk farve med en rødligt skær. Denne øl egner sig klart til en god middag og gerne i rigelige mængder 😀

Triplen er på 8.2% og ravgylden af udseende. Også den er frugtagtig, blød og afrundet i smagen. Så der er tale om en hel serie af helt fantastiske øl der i den grad har skrevet sig ind på min liste over gode øl. Specielt den mørke bruin har rykket ved min opfattelse af mørke øl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *