Vi var i dag inde og overvære optagelserne til Late Show with David Letterman. Det var høj klasse… og så var det gratis. Efter at have stået i kø i 20 minutter for at få vores billet-til-at-få-billetter vekslet til rigtige billetter, stod vi i kø i yderligere 20 minutter mens vi blev instrueret i hvad vi skulle gøre og hvad vi bestemt ikke skulle gøre.
For eksempel gad de ikke have nogen “uuuuh” og “aaaaaah” udbrud; den slags pjat kunne vi gemme til hvis vi skulle se Oprah 
Så kom vi ellers ind i The Ed Sullivan Theater hvor der var live musik med Paul Schaefer and the CBS Orchestra. Total fed oplevelse, indtil Dave himself tog scenen og alle bare sad med håret tilbage. Det var top underholdning og fantastisk at se hvordan en top professionel TV station på en time banker sådan et show sammen.
Og aftenens superstjerne var Whoopi Goldberg 😀
Resten af aftenen vil vi tilbringe på Hard Rock Café med en god middag, og efterfølgende drinks på Hawaiian Tropical Zone. Det må være en passende måde at tage afsked med New York på.
Dermed er dette også sidste indlæg fra byernes by, The Big Apple, New York Fucking City! som de “siger” herovre…
Pingback: Tenna's Weblog » Sidste dag i New York