
Nej, jeg har naturligvis ikke begået forsikringssvindel. Til gengæld er jeg mere og mere overbevist om, at forsikringsbranchen er “broken by design”. Det rejser spørgsmålet, om ikke hele branchen bare er et stort svindelnummer som ripper dig – og mig – for penge.
Broken by Design
Det betyder, at det formål et forsikringsselskab har, strider imod det grundliggende princip, at de skal tjene penge. Man kan ganske enkelt ikke gøre begge ting tilfredsstillende uden at gå på kompromis med én af delene. Og da slet ikke, hvis man er børsnoteret og har aktionærer, som kræver afkast af deres investering.
Enhver kommerciel virksomhed skal tjene penge. Det har jeg intet problem med. Det ved alle der regelmæssigt læser med her på bloggen.
Normalt foregår en handel ved, at du som forbruger kommer og smider nogle penge på disken, hvorefter du får udleveret ét stk. produkt. Færdig, slut.
Eller også, så betaler du løbende – fx. hver måned – for at få adgang til et produkt. I det øjeblik du ikke længere betaler, så har du heller ikke længere adgang til produktet. Begge disse scenarier kan enhver forholde sig til.
Men sådan er det ikke med et forsikringsselskab. Du betaler godt nok løbende, men du får som sådan ikke noget retur. Det eneste du får er et (mere eller mindre pålideligt) løfte om, at hvis du nogensinde kommer ud for et hændeligt uheld eller des lige, så vil forsikringen give dig nogle af pengene tilbage igen, så du kan erstatte det, du har mistet.
HER opstår problemet så. For produktet du har købt af forsikringsselskabet er penge. Og der er kun én pengekasse. Så erstatning til dig som kunde er det værst tænkelige der kan ske for selskabet, for det er penge UD af kassen. Det bidrager ikke til at øge overskuddet. Så det skal for enhver pris undgås, at der skal udbetales for mange penge i erstatning.
Hvem taber?
Bestyrelsen og topledelsen har sikkert hvert år et lille seminar, hvor de spiser godt og nyder livet. På et tidspunkt på vejen fra boblebadet og over imod buffet’en udfylder de et par felter i deres regneark, hvorefter målsætningen for næste års overskud samt chefernes bonus er fastlagt. Begge dele bliver nok næppe fastlagt ud fra andre kriterier end hvad der gavner aktionærerne og bonusmodtagerne selv.
Det har jeg som grundprincip absolut intet imod. Men lige præcis i en branche, hvor man sælger penge retur, er der ligesom en indbygget disharmoni.
Hvis dit hus brænder ned og selskabet pludselig skal af med et par millioner kroner i erstatning. Hvem tror du så, selskabet bekymrer sig mest om? Dig… eller aktionærernes afkast og chefernes bonus? Ja, det bliver nok næppe dig, der vinder den kamp!
Et foretagende, der tager betaling for et produkt, men som kan mistænkes for ikke at have til hensigt, at ville levere dette produkt, kan vist med rette kaldes et svindelforetagende. Forsikringsbranchen passer desværre meget godt på den beskrivelse.
Det skal siges, at vi selv har vores forsikringer i en større danske forsikringskoncern. Det skal også refærdigvis nævnes, at vi aldrig har haft problemer med dem. Men vi har, 7-9-13, heller aldrig haft brug for at få større beløb retur fra dem. Jeg forventer fuldt og fast, at skulle vi nogensinde havne i den situation, så skal bissen skrues på lige fra starten, for det bliver en svinsk og blodig kamp at få så meget som én krone fra dem.
Hvad med dig? Har du nogensinde fået noget retur fra dit forsikringsselskab hvor de virkelig betød noget?
Vi er som oftest enige om mangt og meget, men her synes jeg, at du rammer helt ved siden af.
Når du som kunder køber forsikringer, betaler du for tryghed og risikoudjævning, og det er der en pris på. Det er den pris, som forsikringsselskaberne lever af og kan aflønne medarbejdere, holde seminarer og betale udbytte til ejerne af.
Det er sådan, at de også er nødt til at tænke langsigtet, og at et forsikringsselskab ikke kan eksistere på sigt, hvis de får et ry som dem, der aldrig udbetaler penge. Det vil sikkert kunne fungere i et par år, hvis man har en stor kundebase i forvejen, men så vil festen også slutte.
Forsikringsselskaberne er i den situation (som alle andre firmaer), at de ikke vil være i stand til at levere afkast til aktionærerne på sigt, hvis de jager alle deres kunder væk.
Ja, der vil helt sikkert være sager fra tid til anden, hvor kunder (mere eller mindre velbegrundet) føler, at de ikke har fået nok fra forsikringsselskabet. Det er umuligt at undgå. Men det gør dem nu ikke til svindlere.
Min personlige erfaring m. forsikringsselskaber begrænser sig heldigvis til erstatning for stjålne cykler, men blandt familie og venner har jeg nu heller aldrig hørt om nævneværdige forsikringsproblemer, når der har været større skader.
Men hvis du mener ovenstående og reelt frygter for, at forsikringsselskaberne er nogle svindlere, så har jeg løsningen klar til dig: Lad være med at forsikre dig. Lev livet lidt farligere og brug de sparede præmiepenge til nogle gode øl og en ny gi :o)
Mjah. Nu er der jo nogle forsikringer, som man ikke kan slippe for. Men jeg er yderst skeptisk med, hvad vi forsikrer os imod. For jeg forventer helt klart, at hvis vi nogensinde skulle være så uheldige at få desperat brug for forsikringen, så vil de gøre deres absolut yderste for at slippe for at betale.
Vi har også selv fået penge for et par stjålne cykler og des lige mindre udbetalinger. Det er jeg ikke ét sekund i tvivl om er en bevidst strategi for forsikringernes side. Hvis de gladeligt betaler småbeløb til kunderne, så skaber de sig en masse goodwill. Der er ingen grund til at tage kampen over en tusindkronerseddel for en stjålen cykel.
Men skal du have et nyt hus fordi dit gamle er smadret af en nedstyrtet meteor… så gælder der pludselig force majeure, råd i vindueskarmen eller en hjemmelavet ulovlig elektrisk installation. Og vupti… intet nyt hus til dig.
PS. Jeg vidste at argumentet med “tryghed” ville komme på banen… men jeg havde ikke regnet med at det var allerede i første svar 😉
Jeg bruger nu ikke tryghed som et argument for noget, men som forklaring for forsikringskonceptet. Ganske som, at banker stiller penge til rådighed nu, mod at man betaler flere tilbage til dem på et senere tidspunkt. Der er forsikringsselskabernes koncept at udjævne risiko og tage sig betalt for det. (Altså tage penge for den tryghed, som folk oplever risikoudjævningen som).
Nå, men hvis vi skal smide lidt fakta på bordet i debatten, så er det nærmeste vi kommer et større meteornedslag i nyere tid vel fyrværkerieksplosionen i Seest.
Og der var det sådan, at der kun i ganske få sager var større uoverensstemmelser: http://www.bt.dk/nyheder/stor-enighed-om-forsikringssager-i-seest
Som selvfølgelig var slemme for dem, der oplevede dem, jvf. f.eks. denne artikel: http://www.berlingske.dk/danmark/de-kaemper-stadig-med-forsikringen-aar-efter-ulykken
(Men bemærk i faktaboksen ved den sidste artikel at der kun var ganske få sager tilbage, der ikke var lukket to år efter ulykken).
Så den begrænsede empiri taler for, at forsikringsselskaberne opfører sig nogenlunde anstændigt.
Jo, jo, jeg anklager heller ikke bestemte firmaer for at have gjort noget specifikt. Jeg påpeger blot, at jeg synes der er en indbygget konflikt i selve forretningskonceptet 🙂
Jeg ved der har været meget i tv og somme tider aviser om f.eks. Tryg forsikring. Den er jo i realiteten ejet af forsikringstagerne – helt fra dens start i “Kong Volmers” tid, men du kan ikke stille op til at blive valgt ind i bestyrelse eller andet. Ingen ved, hvem der sidder og scorer kassen i de bestyrelser – for der er jo også Tryg-fonden, som ejer milliarder – men de kommer jo netop ikke ejerne til gode. Og det er dem i disse bestyrelse, der skal have så mange penge som muligt. Så ja, jeg tror på de er en flok svindlere, når det kommer til stykket!!!!!!!!!!!!!!
De arbejder ihvertfald ikke for dig!!!!!
Jeg vil så til dels erklære mig enig med Jan.
I sin tid brugte jeg masser af tid på at finde et billigt forsikringsselskab, da det lige netop er temmelig mange penge, man smider i den retning …. vel at mærke i håbet om at man aldrig får brug for at få noget retur !
Dengang decemberstormen ramte Danmark, ramte den os temmelig hårdt.
Vi har flethegn rundt om en større terrasse, og da vindstyrken toppede, blev lamellerne i hegnene trykket ud af rammerne. Tilbage stod langt de fleste af hegnene, men nu som tomme rammer mellem pælene.
Samtidig mistede vi en del af taget på carporten.
Da jeg så skaderne, var jeg ikke eet sekund i tvivl om at vi var da langt over vores selvrisiko !!
Jeg ringede til mit (billige) forsikringsselskab.
Deres første spørgsmål var om pælene til mit flethegn var støbte ned i jorden.
Det var de ikke, men i mine øjne var det jo intet problem, da alle pælene stadig stod som de skulle. Det var jo kun de enkelte fag i hegnet, der var ødelagte.
MEN … når pælene ikke var støbt ned i jorden, så var der ingen dækning på hegnet.
Taget på carporten viste sig så at være en skade som lå nogle få hundrede kroner under selvrisikogrænsen, hvis jeg selv fixede det. Så får at forsikringen ville komme i spil, ville jeg være nødt til at hyre en håndværker (de havde travl i de dage !), for at komme op over selvrisikoen.
Det gav ligesom ingen mening.
Degen efter skiftede jeg selskab … vistnok til samme selskab som Jan nu har.
Jeg spurgte dem, hvordan de .. rent hypotetisk … ville have håndteret den opringning, jeg havde foretaget til mit gamle selskab.
Fyren jeg talte med, sagde “Du ville have fået det hele erstattet. Vi har så travlt med stormskader, at vi har hentet ekstra folk ind, og de kører KUN på skader til over een million. Alt andet erstattes uden besigtigelse, og uden at blinke.”
Jeg har (heldigvis) ikke haft lejlighed til at teste dette selskab på en større stormskade ….. men jeg havde et uheld, hvor min bil blev påkørt. Det resulterede i en skade til langt over 20.000 kr., og den blev håndteret som en drøm af forsikringsselskabet. Hurtigt, uden nogen som helst form for bøvl, og 100% som jeg ville håbe at sådan noget skulle forløbe.
Jeg er ikke utryg ved mit nuværende selskab.
Men om det i længden kunne svare sig at sætte de samme penge ind på en konto …. jo, det kunne det helt sikkert.
For det ER denondedrønemig mange penge, der går den vej.
Som Frank siger er det selvfølgelig et spørgsmål om risikoudjævning, det er en måde at fordele udgiften ved en ulykke ud på flere parter som har accepteret det setup. Dem der administrerer det skal så selvfølgelig aflønnes for det.
Ovenstående betyder også at det ikke giver mening at forsikre pc’er,tv’er etc. da transaktionsomkostningerne er for store i forhold til hvor lille den potentielle ‘ulykke’ er.
Hej Jan.
I det tilfælde at du så alligevel skal bruge et forsikringsselskab, så kunne du jo ligeså godt få det så billigt som muligt. Vi har ret gode aftaler med forsikringsselskaber, se evt. mere på http://www.luksusfælden.dk. Jeg er egentlig nok lidt uenig med dig i flere ting, men der er da meget ved forsikringsselskaberne som kan virke skummelt. Selve strukturen ved deres virksomhed og ejerskab gør jo at de skal have penge og derfor jo bl.a. provisionsaflønner noget personale efter hvor lidt de udbetaler….det kan man så tænke lidt over. Overvej lige hvis man hos bageren køber et brød og den der står ved disken først og fremmest tænker på at vælge det dårligste brød til en…
Meget god analogi med bageren Kenneth 🙂
Jeg er helt enig med dig. Jeg har efterhånden betalt til mit forsikringsselskab i godt 30 år, og har aldrig set en krone fra dem. Hvis der uheldigvis skulle ske noget (bank under bordet), fx hvis jeg fik indbrud, ville jeg jo slet ikke få et beløb fra dem, der er i nærheden af det beløb, som jeg i alt har betalt til dem :s