Spring til indhold

Godwins Lov

Godwin hvem?

Mike Godwin sagde i 1990 noget i retning af:

As a Usenet discussion grows longer, the probability of a comparison involving Nazis or Hitler approaches one.

Eller løseligt oversat til dansk:

Jo længere tid en online diskussion foregår vil sandsynligheden for en sammenligning der involverer nazisterne eller Hitler blive større og større.

Prøv lige at have den i baghovedet næste gang du læser længere debatter på blogs, diskussionsfora eller hvor du nu læser dine online nyheder. For der er stor sandhed i udsagnet.
Jeg synes ofte man ser det når folk bliver mere og mere desperate efter at overbevise deres “modpart” om, at de har ret, at de til sidste griber til helt åndsvage sammenligninger – typisk involverende nazister eller Hitler.

Det var helt tilfældigt at jeg stødte på Godwins Lov i en diskussion på nettet. Og jeg synes det er ret morsomt at manden sagde dette allerede i 1990 – længe før internettet var kommet ud til almindelige mennesker. For jeg må indrømme at jeg selv har undret mig en del over, at lange diskussioner altid synes at ende med, at Hitler eller hans kumpaner bliver bragt på bane… uanset om det giver mening eller ej.

Et tillæg til Godwins Lov siger i øvrigt, at den der bringer sammenligningen på bane har tabt diskussionen.

Så husk det næste gang du bliver desperat i en online diskussion 😉

2 tanker om “Godwins Lov”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *