Amerikanske forskere har uden større besvær hacket en pacemaker. Ja! En pacemaker.
Nogle nyere typer af pacemakere er lavet så de kan fjernstyres trådløst. Det er en glimrende egenskab så man kan justere dem til de folk, der har fået dem indopereret.
Men man har tydeligvis ikke tænkt sikkerheden i denne trådløse kommunikation med ind i billedet. Den er nemlig ikke krypteret!
Derfor var det ikke det store problem at hacke sig ind i pacemakeren og “lege” lidt med den. Det er jo altid sjovt at give andre 100+V stød lige i hjertet. Or not!
Scenariet er faktisk en smule skræmmende. Ét er, at man kan blive hacket og få stjålet sin pinkode til netbanken eller lignende. Men at blive hacket lige præcis i det apparat der holder dig i live… det er nok ikke så fedt igen.
Nu er rækkevidden på sådan en pacemakers trådløse kommunikation muligvis ikke særlig lang. Jeg siger muligvis, for jeg ved det faktisk ikke, da jeg ikke lige har læst nærmere op på det tekniske. Men en kort rækkevidde vil i praksis betyde, at hackeren skal være i nærheden. Det begrænser risikoen for at blive hjerte-hacket ganske betragteligt. Men med det rette udstyr kan det også hurtigt overvindes.
Jeg synes nok, at selvom det trådløse aspekt er tiltalende for nogle apparater, så burde man overveje alle eventualiteter, før man sætter sådan noget i produktion. Konsekvenserne kan være lidt værre end når den trådløse mus løber tør for batteri.
Pingback: www.anyhed.dk
Skræmmende tanke – helt afgjort.
Tænker man den lidt længere så er der vel egentlig ikke den store forskel på denne mulighed og alle andre muligheder for at andre mennesker kan slå os ihjel på kort eller længere afstand, hvis de ønsker det. I realiteten er vi jo alle voldsomt skrøbelige, så spørgsmålet om det er det værd at bekymre sig om hver eneste mulighed, som andre mennesker har for at forvolde os skade.
Hej Anders og velkommen til.
For så vidt er jeg da enig i, at man kan slå andre ihjel på et hav af måder. Så i den sammenhæng er dette blot endnu en metode i en lang række.
Men de fleste metoder kræver stadig at man går mere aktivt og voldeligt til værks. Og det afholder de fleste fra at gøre det. Det kræver alligevel en hvis portion mod og overskridelse af den del grænser, før man for eksempel går op til en person og hugger en kniv i vedkommende.
På denne måde bliver det noget nemmere. Så er det vel bare et spørgsmål om at sende et par commands i en DOS prompt på computeren… og *click*… slut færdig.
Omvendt, skulle man reelt bekymre sig om alle de farer der reelt omgiver os, så ville man nok ende som paranoid nervevrag i en gummicelle…
Tak for det 🙂
Jeg tror vi er nogenlunde enige, når alt kommer til alt.