Indkomstskattemodellen

Brian sendte mig lige denne historie. Og da jeg synes den er skræmmende sjov (hvis man kan snakke om noget sådan), så viderebringer jeg den naturligvis her.

Historien om 10 mennesker på en restaurant

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste
dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var
opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville
dele regningen efter samme model, som vi betaler skat. Det betød derfor, at de fire første – de fattigste – slap for at
betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette
30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og
den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle
betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så
det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter
sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200
kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for
de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen
skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de
første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er
situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer – dem som hidtil har
betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200
kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person.
Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag,
betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have
penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde
jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet
bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette
person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50
kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende
skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende
personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire
fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som
begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i
rabat.

“Jeg fik kun 10 kr. af rabatten,” siger den sjette person og peger på
den tiende person, “men du fik 70 kr.”

“Ja, netop,” siger den femte person, “jeg sparede også kun en tier,
men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt.”

“Det er sandt,” råber den syvende person, “hvorfor skal han have 70
kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest.”

“Hør lige et øjeblik,” skriger de fire første, “vi fik faktisk slet
ingenting. Det her system udnytter de fattigste.”

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og
giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter
sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får
regningen, opdager de noget …

Der mangler 520 kr.

Fat det så – alle I ræverøde misundelige tyveknægte!