Spring til indhold

Jonas Bronck’s Farm

Da Thomas og jeg i 2003 var i New York, fik vi den spændende historie fortalt, at en dansker ved navn Jonas Bronck var “grundlæggeren” til bydelen The Bronx i New York. Det skyldtes at Jonas Bronck var den første nybygger der byggede en farm nord for Harlem floden. Og skulle man besøge Jonas Bronck, som åbenbart var en vellidt og driftig forretningsmand, så skulle man selvfølgelig til “the Bronck’s”. Stavemåden er så senere ændret af ukendte årsager.

Vi undrede os dog en del over, at vi som danskere aldrig havde hørt den historie før. Vi danskere er jo ellers ikke sene til at tage kredit for selv de mindst småting, der kan have bidraget til større begivenheder i udlandet. Og da jeg lige kom i tanke om den historie igen, måtte jeg lige researche lidt på det – igen.

Det gjorde jeg nemlig også da vi kom hjem fra New York. Og siden da er der også kommet lidt mere info på nettet. Men som sagen står lige nu, så er det fleste kilder (og her er nok ikke ligefrem tale om videnskablige kilder) enige om, at Jonas Bronck var svensker. Kun en enkelt kilde påstår direkte, at han var dansker. En del mere eller mindre officielle amerikanske website “reducerer” Bronck til blot at være europæer. Sikkert fordi de historiske kilder enten ikke findes eller bare ikke er gode nok.

De er dog alle enige om, at han kom via Holland med sin kone i 1639. De er også alle enige om, at han var en vigtig person for området i den tid han levede der. Det var tilsyneladende populært at besøge “the Bronck’s”. Tilsyneladende blev han så dræbt af indianere i 1643, da de hævnede en tidligere massakre, som Bronck ikke havde noget med at gøre. Heh… sådan kan det jo gå 😉 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *