Her godt tre år efter jeg fik min nuværende stilling har jeg fået nyt job. Fra 1. oktober skal jeg være infrastrukturkonsulent hos Logica (det gamle WM Data).
Jeg glæder mig til at komme ud som konsulent og til at kunne dykke ned i Microsofts teknologier og fordybe mig i dem. Logica er et Microsoft hus… et af de bedste i Europa, og de har derfor valgt at sponsorere en Microsoft certificering i form af en MCSE eller en MCITP. Så det bliver utrolig spændende. Både at skulle tilegne mig viden omkring de forskellige teknologier, men også at omsætte dem til konkrete fordele eller løsninger for kunderne.
Mine tre år ved Søren Jensen a/s har været utrolig lærerige. Det kan næsten beskrives som et “Wild Ride” fra dag ét. Men jeg har fået udfordringer og ansvar lige fra starten og det har været fedt. Men nu faldt jeg så lige over en stilling hos Logica som lå utrolig godt til mig. Så den forhørte jeg mig lidt på. Og inden der var gået mange uger havde vi afholdt fire samtaler og jobbet var mit. Det er i høj grad glædeligt at selvom Logica er en stor koncern, så kan de agere hurtigt når det gælder. Det ligger jo godt til mig.
Hvad der næsten er endnu bedre. Stillingen var egentlig slået op som om ansøgerne skulle igennem eksterne rekrutteringskonsulenter. Den slags konsulenter har jeg som bekendt ikke meget til overs for. Så det er jo en fryd at blive ansat fuldstændig udenom dem.
Stort Tillykke
Dejligt at høre din glæde over det i går 🙂
Det lyder også bare rigtig godt. Håber ikke det var for hårdt med selve opsigelsen?
Nej det gik fint med selve opsigelsen. Men havde jeg nu været dødtræt af at være på min nuværende arbejdsplads, så havde det nok været nemmere at sige op 🙂
Det måtte jeg også pointere, at det altså ikke var fordi jeg var dødtræt at mit nuværende job. Jeg var ganske enkelt bare faldet over en jobannonce der lige præcis lå endnu bedre til mig på den lange bane. Og så skylder jeg mig selv at reagere og spørge ind til indholdet i sådan en annonce.
Resultatet blev så at jeg fik jobbet… sådan kan det jo gå 😀
Mange gange tillykke med de nye udfordringer, Jan. Tror at Logica ikke er et tosset sted at være 🙂
Tak tak 🙂
Logica virker bestemt som et godt sted at være. De har den rette indstilling og mentalitet der passer godt til mig som person. Så jeg glæder mig også…
Tillykke!
Stort tillykke med dit nye job. Det bliver da bare super spændende.
TT
Tillykke.
Synonymet for “konsulent” er som bekendt “slipsedreng”. Jeg glæder mig til at se billede fra første dag på jobbet 🙂
Tak tak 🙂
Hehe… det virker da heldigvis som om det er lidt mere afslappet hos Logica. Men jeg kan naturligvis tage fejl. Men indtil nu har jeg ikke mødt nogen i slips. Hverken af de konsulenter der er kommet her hos os eller til jobsamtalerne.
TILLYKKE med dit nye job – det var da en nyhed. Håber du bliver glad for det.
Hold da op! Tillykke med det!