I hvert fald ifølge Peter Brixtofte.
Og jeg vil da godt give ham ret så langt, at hvis man kan blive uskyldig dømt i både byretten, landsretten og højesteretten, så er den da rivende gal.
Men nu tvivler jeg på, at han er helt så uskyldig som han selv proklamerer gennem alkoholtågerne. For det må da være alkoholen der taler, når han tror, at sagen burde prøves ved Menneskerettighedsdomstolen.
Jeg har ikke noget imod folk med store planer, store armbevægelser og store drømme. Men Brixtofte er jo fuldstændig blottet for enhver form for realistisk virkelighedssyn og selvkritik. Og det er en farlig cocktail, når han samtidig i realiteten var enevældig bykonge.
Godt man ikke bor i Farum og skal beskattes af hans eventyr.
Jeg synes at det efterhånden er tragisk at høre på Peter Brixtofte.
Det er helt ufatteligt, at han ikke har så meget selvindsigt, at han i det mindste nu kan erkende, at han ikke altid har overholdt gældende lovgivning.